Den orange gåde.

af Pat Turner.
Oversat af Ole Amstrup.

Det orange gen muterede for mange hundrede år siden i Lilleasien, og har gennem mange år været kendt indenfor både huskatte og racekatte.
 
Det findes udelukkende på det kvindelige kromosom [X] og man siger derfor at genet er kønsbundet. En hunkat, som jo har to X kromosomer, kan være homzygot orange - [X_oX_o] - og derfor fænotypisk orange, heterozygot for orange og normal farve - [X_oX] - og derfor tortie i fænotype eller homozygot normalfarve - [XX] - og derfor normaltfarvet i fænotype.

Men da hankatten kun har et X kromosome kan den kun være hemisygot orange - [X_oY] - og derfor fænotypisk orange, eller homozygot for normalfarve - [XY] - og derfor fænotypisk normaltfarvet. Selvfølgelig forekommer der katte med en unormal kromosomefordeling f.eks. [XXY]. Denne sjældne forekomst kan give en tortie hankat. Disse kromosomemæssigt abnorme katte er dog som oftest sterile.

Kønsbundne egenskaber er velkendte inden for pattedyr, specielt i mus, og det var under en genetisk undersøgelse af muses pelsfarver på Harwell Atomic Research Station i England, at den fremragende genetiker Elizabeth Lyon opstillede hypotesen om X kromosomets inaktivering som forklaring på tortiens brogede pels. Hendes forklaring er nu kendt verden rundt som "The Lyon Hypothesis".

I katte, som har et kromosome med anlæg for orange og et uden, vil der tidligt i fosterets udvikling ( i den tidlige embryo) ske en inaktivering (virkningen sættes ud af kraft) af et af X kromosomerne i de enkelte celler - det vil sige at et af X kromosomerne bliver det der "bestemmer" hvilke egenskab der skal kunne ses. Da der jo er to forskellige [X_oX ] bliver det enten det gen med anlæg for orange - [X_o] , eller det uden anlæg for orange - [X], der bestemmer.

På det tidspunkt hvor denne inaktivering finder sted er der ikke ret mange celler dannet i fosteret, men alle celler i hele den voksne krop (bortset fra kønsceller) nedstammer fra en tilfældig fostercellecelle EFTER denne inaktivering. Alle disse celler er eksakte kopier (kloner) af den originale celle, således at nogle celler udvikles med det orange gen aktivt og andre med genet for normal farve aktiv.

X_o genets egenskab er at instruerer cellernes pigment om kun at producere phaeomelanin, således at det fulde udtryk af agoutigenet bliver blokeret, da der ikke produceres noget eumelanin. Af samme årsag kan det sorte [B], chokolade [b] eller cinnamon [bl] gen ikke slå igennem. X_o kan beskrives som epistatisk (maskerer en egenskab) overfor agouti og det sorte/chokolade/cinnamon gen . Disse oplysninger skulle betyde, at en orange kat skulle have en rent ensfarvet pels, men da den orange farve er hypostatisk overfor tabbygenerne, betyder det, at tabbymønstret altid kan ses når katten er orange!.

Dette overrasker mange, som fra bøger er blevet vænnet til, at man kun kan se tabbymønstret når katten er agouti. Faktisk kan tabbymønstret altid ses, når der er nok variation i pigmentmængden. Derfor kan tabbymønstret ses, når katten er agouti, har inhibitor genet (silver) eller er orange.

Så for lige at opsumere - lærebøger som beskriver orange fortæller:

Men er disse påstande nu 100% rigtige?

Jeg tror, at beskrivelsen som "delvist epistatisk" ville være mere korrekt til at beskrive X_o's indflydelse på sort, chokolade, cinnamon og agouti. Medmindre variationerne i mængden af eumelanin og phaomelanin pigment i orange katte er kontrolleret af et andet, indtil nu ukendt gen, er fremtoningen af de gener som producerer sort, chokolade og cinnamon ikke fuldstændigt undertrykt. Ligeledes er fremtoningen af det gen, som producere de enkelte hårs bånd i agouti, ikke fuldstændigt undertrykt, da der stadig forekommer en vis grad af bånd på de enkelte hår.

Dette betyder, at en orange kat med tabbymønster, vil have orange hår over hele kroppen, men i de områder, hvor pelsen ville have været sort i en almindelig sorttabby, vil der være mere pigment end i de områder af pelsen, hvor der ville have været en blanding af gult og sort (de agouti grundområder). En undersøgelse af hår udtrukket i de områder hvor der normalt ville være hår med skiftende bånd af gult og sort vil vise, at disse hår på en orange kat vil vise bånd med lysere og mørkere orange, som gør grundfarven tydeligt lysere end tabbymønstret.

Der er ingen behov for avlsmæssige forsøg for at bevise denne hypotese, da det er kendt, at mængden af pigment varierer fra farve til farve, og det faktum, at det også varierer mellem de forskellige tabbyområder på en orange kat er helt tydeligt.

Som nævt tidligere afslører undersøgelse af en tabbymønstret kat, at der er der på de enkelte hår er bånd med gult og sort pigment. En sammenligning mellem et gult og sort båndet hår og et hår fra en orangetabby kat vil vise, at båndene stadig er tilstede, selvom de fremkommer som lysere og mørkere orange i stedet for gult og sort. De orange bånd er mindre tydelige end båndene på en gult/sort båndet hår, da kontrasten mellem lys og mørk orange er meget mindre end mellem gult og sort. Tydeligheden af båndende varierer også, alt efter hvilke slags hår det drejer sig om (dækhår ...........underuld), og også efter efter polygenetiske faktoere for lys og mørk farve. Så selvom båndene på de enkelte hår er mer eller mindre tydelige på forskellige katte, er de altid tilstede i større eller mindre grad på alle orange hår.

Når båndene på orange hår ikke nævnes i tekster om genetik, skyldes det sansynligvis mangel på viden, da der kun er foretage meget få undersøgelser af hårpigmenteringen. Det eneste andet kendte dyr med et kønsbundet orange gen er den "Syriske hamster". Teoretiske genetikere synes at gentage andres udtalelser, og i sin bog fra 1968 "Comparative Genetic of Coat Colour Genetic in Mammals" skriver Dr. A.G. Searle "de agouti bånd ses ikke på på gult men tabbymønstret gør". (Orange som betegnelse for denne farve blev først foreslået i 1963, og da denne bog blev udgivet i 1968 brugte mange genetikere stadig den gamle betegnelse "gult").

Dr. Searle var kollega til Elizabeth Lyon på Hartwell og en af de første genetikere som interesserede sig for katte. Han bidrag til vores viden er enorm, men han var meget upopulær i England en overgang på grund af nogle undersøgelser han foretog af "Poldhu", en tidlig Cornish Rex som var en fertil Blå/Creme, som resulterede i, at den blev steril.

Der er yderlige to forhold omkring orange som kræver yderligere undersøgelse. Det første er farven. Jeg har allerede forklaret, at der er to grundlæggende pigmenttyper - eumelanin og phaomelanin. Det orange gen instruerer pigmentcellerne om kun at producere phaomelanin. Så meget er klart. Men hvad der ikke er klart er hvorfor den lysere orange i orange katte ikke er den samme farve som i de normale agouti hår, hvor de gule bånd også også skyldes phaomelanin. Der er indtil nu ikke fundet nogen anden forskel på disse bånd.

Det at der er forskel på det gule phaomelanin i agouti hår og på orange phaomelanin bliver bevist af, at genotypen for Cameo (orange silver) ikke giver en helt hvid kat. Inhibitorgenet undertrykker agouti gult! Hvis agouti gult og orange var det samme, kunne der ikke forekomme Cameos med tydelige orange markeringer. Det orange gen er stadig en gåde.

Vi ved også, at det orange og agouti er to forskellige og uafhængige gener og at det er uhyre sjældent (men dog ikke ukendt) for to gener at give den samme efekt. Men hvorfor skulle der være to gener til at producere den samme farve? Alle katteopdrættere kan se, at der er forskel på de gule forårsaget af agouti og det der forårsages af orange, men med mindre der bliver foretaget undresøgelser af pigmentcellerne i orange hår, kan vi kun gætte på forskellen.

Det er muligt at X_o forårsager en ændring i phaomelaninets korn på samme måde som chokolade og cinnamon ændrer formen af eumelaninets korn. Denne hypotese svækkes dog af at der ikke er nogen synlig forskel på en sort, chokolade og cinnamon baseret orange. Alternativet kunne være at X_o forårsager en større grad af opdeling af pigmentkornene - det er en løsning som indtil nu ikke har været under overvejelse. Det virker meget usansynligt, at der findes et tredie pigment.

Orange har en anden pudsig egenskab, da det giver en gensidig påvirkning på hvidplettethed på en måde som endnu ikke helt er blevet forklaret. I kattte der tortie og hvide er områderne der er orange og normal farve mindre sammenblandet end ved en fulfarvet kat, og graden afhænger af mængden af hvodt. Det vil sige at Van og Harlekin vil have meget større og tydeliget definerede pletter af orange og normalfarve.
 

Men det er en ganske anden historie.

Ordforklaringer.